En af de større opgaver på en guitar er udskiftning af bånd på halsen. Har halsen bindinger på siden – de pyntelister som sidder på finere guitarer – er opgaven markant større.
Gælder det Gibson klassiske bindinger med de små forhøjninger, kaldet nibs, er der virkelig tale om en håndværksmæssig tidsudfordring. Opgaven kræver mange timers håndarbejde.
Derfor vælger mange nibs fra.
På denne smukt patinerede Gibson ES175 fra 1960 var der ingen vej udenom. Her skulle der nye bindinger på, og naturligvis med nibs.
Vi valgte lidt mere voluminøse bånd og cremefarvede celluloidbindinger.