Gibson_Johnny_smith-15

Gibson Johnny Smith -1967

Gibsons Johnny Smith model blev introduceret i 1961 og havde æren af at være Gibsons næstdyreste guitar, kun overgået af den mægtige Super 400 CES. En fuldt akustisk Archtop, som havde en flydende mini humbucker monteret ved halsen og med volumekontrollen monteret i slagpladen.

På denne guitar var der brug for ombygning af volume- og tonepotmetre, da dem som var monteret, ikke gav detaljeret justering nok.

 

Johnny Smith (1922 - 2013)

Modellen er med 17″ krop og var basalt set en hybrid af Gibsons L5 og Super 400, med kroppen fra førstnævnte og halsen fra sidstnævnte. Samt et par mindre, men vigtige ændringer som var nødvendige, da Gibson modellerede den efter jazzguitaristen Johnny Smiths D’Angelico guitar. Den var lidt – men væsentligt – forskellig fra Gibsons L-5. Med en kropsdybde på 31/8″ var Smith’en 1/4″ fladere end L-5 og Super 400. Smith var også anderledes under toppen, med en X-afstivning i stedet for stigespanter, som Gibson introducerede sammen med f-hullerne i 1922. 

Det fornemme og massive dæk i gran, som er karakteristisk for Gibsons topmodeller, viser sine akustiske fordele. Det er en vidunderlig klingende archtop med masser af varme, åbenhed og projektion. Den akustiske side af denne guitar er helt himmelsk. Tilsluttet den rette forstærker synger pickuppen virkelig med og understreger guitarens varme og ikke mindst, fremhæver den træets tone. 

Andre projekter

Del gerne dette indlæg på Facebook