Denne lille vidunderlige parlorguitar blev en større udfordring i værkstedet. En parlorguitar er en kompakt guitar med smal talje, generelt mindre end hvad vi kender som Martins 0-størrelse. Navnet kommer fra de rum, hvor guitaren typisk blev spillet i slutningen af 1800-tallet.
Den er fremstillet engang i de første årtier i 1900 og er på de fleste områder ret identisk med en moderne stålstrenget guitar. Alligevel har tilgangen til den omfattende restaurering indimellem krævet opslag i historiebøgerne. Eksempelvis var det nødvendigt at hæve strengehøjden betydelig, men problemet var, at det ikke var muligt at benytte et traditionelt stolindlæg i ben, da stolen absolut ikke kunne bære denne løsning uden at ville revne på et tidspunkt, grundet sin spinkle konstruktion.
Løsningen blev at udskifte det originale indlæg, som bestod af et stykke messingbånd – som benyttet på halsen – med et rørformet stykke messing. Løsningen er inspireret af den gamle danske guitarbygger Rikard Jensen, som benyttede rørformede benstykker som stoleindlæg på flere af sin guitarmodeller.