Kohno_1978-7

Masaru Kohno - 1978

Klassisk guitar bygget af Masaru Kohno i hans Tokyo-værksted i 1978 i hans foretrukne træsorter: Dæk i cedertræ, ryg og sider i palisander og med en mensur på 660 mm.
 
Masaru Kohno var den første japanske guitarbygger, der opnåede international berømmelse og blev spillet af nogle af de største navne på guitaren. Han begyndte sin karriere i 1948 og perfektionerede sin kunst, idet han vandt guldmedaljen for bedste tone ved den internationale guitarkonkurrence i Liège i 1967, foran selveste Daniel Friederich.
 
Guitaren her er fra perioden, hvor Kohnos værksted endnu var ret lille, og mesteren selv var involveret i langt de fleste dele af instrumentets konstruktion. Denne guitar er et perfekt eksempel på Kohnos produktion fra denne periode: nobel lyd med varme diskanter og en smuk balance, samtidig med at den bevarer spansk karakter og fyrighed.
Når man tager guitaren i hænderne, fornemmer man med det samme, at der er tale om et koncertinstrument lavet af en mester.
 
Desværre havde halsen en tendens til at trække sig bagover, så gribebrættet er nu blevet slebet helt plant og nye bånd, i samme mål som originalt, er indsat.
 

Andre projekter

Del gerne dette indlæg på Facebook