Denne model var Levin-ækvivalenten til Gibsons L-5. Den har ryg og sider af valnød, dæk af rumænsk gran og et gribebræt i ibenholt. Selve halsen er lamineret af fem stykker i valnød, ibenholdt og ahorn. Kroppens store cirkelslag måler lige under 17,5 tommer, så det er en af de større jazzguitarer.
De originale Levin-stemmeskruer er meget delikate og en gørtler værdig. P90-pickupen er blevet tilføjet på et senere tidspunkt og var ikke et tilvalg fabrikken tilbød .
Jeg har restaureret guitaren og lavet, revner i kroppen, samt en hel del mindre reperationer på halsen. Stemmeskruerne er blevet gennemgående restaureret, da de er for smukke til at udskifte. På elektroniksiden er der lavet bedre afskærmning af P90 pickuppen og usynlige volume- og tonekontroller er placeret på bagsiden af slagpladen.
En lille detalje mangler at bliver ordnet: Det lille hul i slagpladen som det tidligere potentiometer har efterladt.
Herman Carlson Levin begyndte i året 1900 at bygge guitarer og mandoliner i Göteborg efter at have været nogle år i New York. Han var talentfuld når det kom til arbejde med træ, og allerede året efter havde han og et par ansatte produceret 473 instrumenter. Designet og kvaliteten var god, og instrumenterne fandt gunst på de lokale markedspladser. Levin-omdømmet spredte sig, og efterspørgslen fulgte efter. Levin udviste en god forretningssans, da han udviklede et voksende distributionsnetværk og gode forhandlerforhold. Det hjalp også at Levin modtog en række priser for både design og kvalitet.
1950’erne kom der forandringer i musikstilen og musikerne fik andre instrumentpræferencer. Mange liv var gået tabt under krigen, at Levin var nødt til at fokusere på den nye generation (det europæiske babyboom), der dukkede op i begyndelsen af 1950’erne. Man lancerede en linje af billige guitarer beregnet til skoler og unge guitarspillere. Guitarerne var beregnet til at opfylde behovet for en lavere pris. De var af ringere kvalitet end resten af Levin-linjen, men blev betragtet som en investering i fremtidige musikere – som i sidste ende ville have bedre Levin-instrumenter. Virksomheden fejrede sit 50 års jubilæum i 1950 med 130 ansatte.
I 1973, købte amerikanske Martin Guitars Levin og de gjorde Levin til hovedkvarteret for europæiske Martin Guitars og deres asiatiske importmærke: Sigma Guitars. De begyndte også at producere en serie af omkring 200 stk. Martin D-18 akustiske guitarer, som blev mærket “LD-18 – Made In Gothenburg, Sweden”.
I 1981 blev den sidste guitar bygget i Gøteborg-anlægget og ved lukningen havde man produceret over 500.000 instrumenter mellem 1900 og 1978 under Levin-navnet.
I 1981 blev de resterende dele og inventar samt Levin-mærket købt af Svensk Musik AB. De er begyndt at producere Levin klassiske guitarer på en fabrik ejet af den tidligere guitarhalsleverandør Hans Persson. Hans søn Lennart producerer stadig guitarer til “Svenska Levin AB” i sin fars værksted uden for Mariestad Sverige.