Luftfugtighed og guitarer

Det kan lyde som en morsomhed, men der er fakstisk en sandhed i, at en guitar tror den stadig er et fritvoksende træ. Ligesom et træ vil guitarer naturligt akklimatisere sig til det miljø, de udsættes for, og hvis dette miljø er udenfor det ideelle, kan det få alvorlige konsekvenser.

Guitarens tynde dækplade eller “Sound Board” –  som toppladen kaldes på engelsk – bagsiden og sidestykkerne på akustiske og halv-akustiske guitarer er de mest følsomme overfor hurtige fugtigheds- og temperaturændringer, men enhver guitar kan blive påvirket, og i sidste ende, beskadiget hvis den opbevares udenfor den “sikre fugtighedszone” for længe. Man kan sige, at problemet især gælder musikinstrumenter, som typisk er konstrueret med træstykker, der er skåret så tynde som muligt for at muliggøre maksimal vibration uden at bukke under for strengespændingen. Akustiske guitarer er kun overfladebehandlet udvendigt på grund af slidstyrken og af kosmetiske grunde. Af akustiske årsager ville man gerne undgå dette, men man har altid indgået dette kompromis. Indvendigt er træet ubehandlet og derfor villig til at optage og afgive fugt. For at forhindre skader bør man opbevare sin guitar ved et konstant fugtighedsniveau på 40% –50%.

Den bedste måde at overvåge fugtigheden på er at bruge et hygrometer. Et hygrometer er et måleinstrument og fås fra under 100 kroner, det måler fugtigheden i luften og kan således fortælle om guitarens omgivelser er for våde eller for tørre. En ting er overvågning, en anden er selve fugtreguleringen, eller tilføjelsen af fugt, hvis den mangler. Her benytter man en fugtafgiver, og den er i den mest basale forstand en fugtig genstand, der holdes i nærheden af instrumentet. De er dog mest effektive, når objektet er ophængt inde i lydhullet på guitaren mellem 4. og 3. streng. Den gamle metode var et kernestykke fra et æble som var indpakket i en hullet plastpose. I dag foretrækkes en lille svamp i en hård, perforeret plastikbeholder.

Svampen i den lille plastikbeholder kræver lidt forståelse. Svampen skal kun være lidt fugtig, smidig og blødt vredet ud. Når den bliver tør og hård, fugter man den igen. Det kan ikke anbefales at svampen er drivende våd fordi træ optager hellere end gerne for meget fugt hvis det får muligheden.

At forhindre en guitar i at blive for fugtig kan være lidt vanskeligere. Man kan lufte ud hvis man bor Danmark og hvis det ikke har regnet i nogle dage. Men under fugtige forhold har man dybest set brug for noget til at absorbere den omgivende fugt omkring instrumentet. En affugter i rummet kan være løsningen eller nogle silica-pakninger i guitarkassen kan gøre tricket. Det er også andet og mere kommercielt tilbehør på markedet, men silica-pakninger (som du kan finde i en kasse med et nyt par sko) kan genbruges, hvis du bager dem i ovnen ved meget lav temperatur.

Bor man i Danmark hvor vinteren altid betyder lav luftfugtighed, eller opbevarer man sin guitar et sted hvor man har svært ved at holde luftfugtigheden på de rette niveauer, så kan man få flere typer fugtsystemer til at regulere fugtigheden. Kort sagt, hvis fugtighedsniveauet er for tørt eller for vådt, så øges chancerne for skader på din guitar drastisk. Fugtighedsskader er langt den mest almindelige reparation, mit værksted for guitarer ser i vintermånederne.

Der findes tre almindelige måder at opbevare guitarer på. Den ene er i kassen som fulgte med guitaren og den giver god mekanisk beskyttelse. Den anden er i et stativ på gulvet, så er den nemt at tage frem og spille på og dekorativ at se på. Den tredje er at hænge den op på et vægbeslag, så er instrumentet stadig nemt at tage frem, det er dekorativt og nu ikke længere så nemt at skubbe omkuld på gulvet. Men hvilken er bedst i forhold til fugtighedsspørgsmålet?

Fugtighed er meget lettere at kontrollere og vedligeholde i et lille rum. Og her er transportkassen jo ideel. Som udgangspunkt tjener kassen uden hjælpemidler til at beskytte mod hurtige og pludselige temperatur – og fugtighedsforskelle, men for længere perioder yder kassen ingen som helst beskyttelse. Men som sagt, så er små rum nemmere at overvåge og kontrollerer. Fugtigheden i kassen kan overvåges med et simpelt og billigt hygrometer som man fra tid til anden lige kaster et øje på. Selve fugtighedskontrollen kan man så overlade til et af- og befugtningssystem. De fleste systemer kan kun tilføje fugtighed, men et par stykker findes som tovejssystemer, som udover at tilføre fugt, også absorberer uønsket fugt inde i kassen, så du kan holde din guitar i det ideelle 40-50% interval.

Vi elsker alle at vise vores guitarer frem og have dem udstillet og derfor benytter mange stativer og vægbeslag til opbevaring.  Faren ved at opbevare din guitar på et stativ er, at den ikke kun kan tage en uønsket snubletur, men du risikerer også at udsætte instrumentet for tør luft og direkte varme fra radiatorer, varmeventilation og pejse.

Vægbøjler har samme problem med eksponering af varmekilder, men de har yderligere et problem fordi bagsiden af guitaren akklimatiseres til væggens temperatur og dækket til stuetemperatur. I vintermånederne vil disse sjældent være konsistente. Denne afvigelse får instrumentet til at udvide sig og trække sig sammen i forskellige hastigheder og kan resultere i revner, sprængte samlinger og problemer med strengehøjde.

Varmesystemet i dit hjem er designet til at cirkulere varm, tør luft. Desværre er det samtidig en perfekt opskrift på dehydrering af guitarer. Oven i købet er tiden når varmeapparaterne kører på højtryk i hjemmet vintermånederne, og her er den udendøres luftfugtighed meget lav, Så reglen er ganske enkel; Sørg for, at du i denne periode gør dig store anstrengelser for at forhindre beskadigelse af din guitar eller andre instrumenter på grund af lav luftfugtighed.

Har man en enkelt guitarer, eller ganske få, så er ideen med at lave guitarkasserne til lukkede og kontrollerede systemer den nemmeste og bedste. Et sæt med hygrometer og affugter kan fås til omkring 300-500 kr. Har man flere guitarer og vil man have dem stående fremme, er man nødt til at tænke i en større løsning.

Personligt vil jeg helst sørge for at hele mit hjem er i balance med mine guitarer i stativerne, på væggen og i kasserne. Nu residerer jeg i en lille lejlighed i København, så det er mere enkelt end i et større hus med flere etager. Princippet med at et mindre rum er nemmere at styre skal man tage alvorligt og med i sine overvejelser. Luftfugtighed er en del af overvejelserne omkring et godt indeklima i den moderne bolig, så der er masser af råd at tage af på nettet og som en bivirkning kan hjælpe på guitarenes overlevelse. Vi kan først se lidt på nogle grundbegreber og råd for den almindelige boligs indeklima:

• • Luftens fugtighed måles som den relative luftfugtighed (RF).
  • RF på 100% = dugpunktet hvor vanddampen ændrer form til vanddråber.
  • Når RF er 75% eller mere ved overfladen af et materiale, trives skimmelsvamp rigtig godt.
  • RF under 45% mindsker mængden af husstøvmider.
  • Indendørs bør rumluftens relative luftfugtighed (RF) maksimum ligge mellem 40-45% om vinteren og ikke mere end 65% om sommeren.
  • Luft ud lidt oftere i perioder med megen fugtighed.
  • Brug et hygrometer til at måle luftfugtigheden i dit hjem. Tjek det gerne tre gange om dagen.

Det er heldigt, at det i vores del af verden, om sommeren, falder helt naturligt at have en relativ luftfugtighed på mellem 40-45% og som passer perfekt til instrumenter bygget af træ. Så det er vintersæsonen som udgør en trussel og her vi skal sætte ind overfor lav luftfugtighed.

Min forslag til en løsning går ud på at købe en præcist hygrometer og det må gerne koste nogle hundrede kroner. Mine instrumenter står alle i et rum hvor hygrometret sidder og ingen af dem står tæt på vinduer eller varmeapparater. Jeg kigger til hygrometret flere gange dagligt, ligesom jeg alligevel ser til mine guitarer. Jeg har anskaffet mig en luftfugter med automatik som begynder at sende vanddamp ud i rummet når fugtighedsprocenten falder til under 40% og stopper igen når de 50% er nået. Det er bekvemt hvis jeg ikke er hjemme i længere perioder, men er jeg hjemme er den strengt taget ikke nødvendig.

Efterhånden har jeg nemlig lært rummets fugtighedsdynamik at kende og det er blevet nemmere selv at vedligeholde min fugtighedsprocent, som jeg igen understreger, helst bør ligge mellem 40% –50%. Det siger sig selv at rumtemperaturen er nødt til at være stabil, men det klarer mine termostater på radiatorerne, så det er ganske enkelt. Fugtighedsbalancen regulerer jeg ved at lufte ud når den er for høj (det går hurtigere end man formoder) og er dén for lav, så har jeg en række våben jeg kan tage i brug: Enten vander jeg mine blomster (kaktusser) i vindueskarmen, skal der mere til, så koger jeg mine æg uden at tænde for emhætten eller tager brusebadet for åben dør. Og skal det batte noget, så sætter jeg tørrestativet op i rummet med lidt vasketøj til tørring.

Det lyder muligvis omstændigt og sikkert også lidt tåbeligt alt sammen, men du vil blive overrasket over hvor enkelt det er at styre processen, bare man holder øje med hygrometeret. Procenterne ændrer sig gradvist, langsomt og ikke eksplosivt, så det er nærmest en fornøjelse og passe rummet og næsten som at få et nyt familiemedlem. 

Nogen begynder på surdejsbagning og dyrker nidkært surdej i køleskabet. Guitarister plejer nænsomt fugtighedskoefficienten i instrumentrummet…