Af hensyn til patina og respekt for fornemmelsen af historiens “vingesus” når man spiller på guitaren, har jeg fokuseret på at få guitaren tilbage i rigtig god spilbarhed og nok bedre end den nogensinde har været. Halsen har fået et “neck-reset” med en ny halsvinkel som tillader lav strengehøjde. Der er sat nye bånd i gribebrættet, materialevalget faldt på messing af hensyn til æstetikken og respekt for originalitet. Revner er limet ligesom spanter og bindinger. Stemmeskruerne har været helt adskilt og et par aksler er udskiftet. Skader i lak og maling på dæk og sider er nænsomt udbedret og dækket har fået omkring 100 overstrygninger med opløsning af venetiansk terpentin, elemi-harpiks og shellak. Igen, det var ikke meningen at opnår høj ensartet glans, men bibeholde patina og sikre overfladen for fremtiden. Min opløsning til lakreparationer på SÅ gamle instrumenter som denne Barsrlev, er i tråd med den originale finish og samtidig lidt “blød” og fleksibel.
Broen er den originale med et par mindre skader og kunne udskiftes, men den lyder godt og passer historisk til guitaren. Man kunne måske ønske sig en slagplade som guitaren originalt er født med. Jeg har netop fået tilsendt mål og tegning på Barslevs design, så det overvejes at fremstille slagpladen. Lige nu hænger guitaren i værkstedet og hærder helt igennem i lakken. Den dufter henrivende og ser ualmindelig smuk ud.
Barslev Swing - 1945
I swingjazzens storhedstid, under tyskernes besættelse af Danmark, var det ikke sådan lige muligt at skaffe sig en “rigtig” amerikansk jazzguitar og man havde måske ikke specielt lyst til at købe sig en tysk. Der blev altså skabt en god grobund for danske instrumentbyggere.
Sammen med Arne Schlünsen blev Yngve Barslev de to nok mest anerkendte danske guitarbyggere, og begge lavede op gennem 1950-erne og 60-erne fornemme guitarer, både klassiske og jazzguitarer. Yngve Barslev havde værksted i København og her uddannedes flere dygtige guitarbyggere som senere skabte sig et navn.
Denne Barslev model Swing nr. 209 fra 1945 var i en slem forfatning da den kom til værkstedet og renoveringen har jeg fortaget over adskillige måneder. Udover revner i dæk og løse spanter, var halsen gået løs fra kroppen, ligesom en hel del af de originale messingbånd i gribebrættet. Alt i alt en guitar som burde kasseres. Det havde mange nok valgt, især i betragtning af at danske guitarer ikke indbringer skyhøje priser ved salg og derfor ikke har “budget” til omfattende og kostbare renoveringer. At nogle alligevel finder det anstrengelserne værd skyldes især, at det er velbyggede og vellydende guitarer. Tilmed er det jo nationale klenodier som vidner om et håndværk vi også har mestret her i landet.
