Levin_W32-02

Levin W32 -1974

Det er ikke altid de mest eksotiske eller mest kostbare guitarmærker som optager en instrumentmagers interesse. Ind imellem sker det, at en kunde bringer en guitar med en hjerteskærende historie ind til reparation. Denne svenskbygget (Göteborg) Levin Model W32 har præcis såden en historie.

Kunden – en af vores dygtige komponister – bragte den til værkstedet i en ødelagt kasse omviklet en af de rædsomme, men ret praktiske blå poser fra IKEA. I kassen lå denne snart 50 årige guitar i en sørgelig tilstand. Den var revnet i hele den ene side, fra den nederste remknop og helt frem til stedet hvor halsen sidder fast på kroppen. Så stor en revne fjerner fuldstændig guitarens struktur og dens klangkasse mister sin evne til at frembringe den forstærkning og tone, den nøjsomt er konstrueret til. Kunden var temmelig overbevist om, at den ikke stod til at redde, men ville se om der var et lille håb, da guitaren har meget stor affektionsværdi. Den var en gave fra hans afdøde mor i barndomen og er naturligvis uerstattelig i den henseende.

Efter mange timer på værkstedsbordet med Storm P-agtige opspændinger kom guitaren igen til hægterne. Det lykkedes at få bygget strukturen op uden at gå på kompromis med det akustiske og med en del limninger og et par nye afstivninger kan guitaren holde mange år endnu. Jeg har benyttet ganske lidt lak og polering for at beholde guitarens naturlige patina. Denne Levin er en af de guitarer jeg glæder mig usigeligt til at kunden skal afhente. Der venter ham en glædelig overraskelse, for det er blevet en virkelig fin guitar igen.

Det er ikke altid de mest eksotiske eller mest kostbare guitarmærker som optager en instrumentmagers interesse. Ind i mellem sker det, at en kunde bringer en guitar med en hjerteskærende historie ind til reparation. Denne svenskbygget (Göteborg) Levin Model W32 har præcis såden en historie.Kunden – en af vores dygtige komponister – bragte den til værkstedet i en ødelagt kasse omviklet en af de rædsomme, men ret praktiske blå poser fra IKEA. I kassen lå denne snart 50 årige guitar i en sørgelig tilstand. Den var revnet i hele den ene side, fra den nederste remknop og helt frem til stedet hvor halsen sidder fast på kroppen. Så stor en revne fjerner fuldstændig guitarens struktur og dens klangkasse mister sin evne til at frembringe den forstærkning og tone, den nøjsomt er konstrueret til. Kunden var temmelig overbevist om, at den ikke stod til at redde, men ville se om det var en lille mulighed, da guitaren har meget stor affektionsværdi. Den var en gave fra hans afdøde mor i barndomen og er naturligvis uerstattelig i den henseende.

Herman Carlson Levin begyndte i året 1900 at bygge guitarer og mandoliner i Göteborg efter at have været nogle år i New York. Han var talentfuld når det kom til arbejde med træ, og allerede året efter havde han og et par ansatte produceret 473 instrumenter. Designet og kvaliteten var god, og instrumenterne fandt gunst på de lokale markedspladser. Levin-omdømmet spredte sig, og efterspørgslen fulgte efter. Levin udviste en god forretningssans, da han udviklede et voksende distributionsnetværk og gode forhandlerforhold. Det hjalp også at Levin modtog en række priser for både design og kvalitet.

1950’erne kom der forandringer i musikstilen og musikerne fik andre instrumentpræferencer. Mange liv var gået tabt under krigen, at Levin var nødt til at fokusere på den nye generation (det europæiske babyboom), der dukkede op i begyndelsen af 1950’erne. Man lancerede en linje af billige guitarer beregnet til skoler og unge guitarspillere. Guitarerne var beregnet til at opfylde behovet for en lavere pris. De var af ringere kvalitet end resten af Levin-linjen, men blev betragtet som en investering i fremtidige musikere – som i sidste ende ville have bedre Levin-instrumenter. Virksomheden fejrede sit 50 års jubilæum i 1950 med 130 ansatte.

I 1973, købte amerikanske Martin Guitars Levin og de gjorde Levin til hovedkvarteret for europæiske Martin Guitars og deres asiatiske importmærke: Sigma Guitars. De begyndte også at producere en serie af omkring 200 stk. Martin D-18 akustiske guitarer, som blev mærket “LD-18 – Made In Gothenburg, Sweden”. 

I 1981 blev den sidste guitar bygget i Gøteborg-anlægget og ved lukningen havde man produceret over 500.000 instrumenter mellem 1900 og 1978 under Levin-navnet.

I 1981 blev de resterende dele og inventar samt Levin-mærket købt af Svensk Musik AB. De er begyndt at producere Levin klassiske guitarer på en fabrik ejet af den tidligere guitarhalsleverandør Hans Persson. Hans søn Lennart producerer stadig guitarer til “Svenska Levin AB” i sin fars værksted uden for Mariestad Sverige.

Andre projekter

Del gerne dette indlæg på Facebook