Renæssance Lut (Christopher Dodridge) - 1979
Denne meget delikate lut er bygget af den engelske luthier Christopher Dodridge I 1979. Den er af typen man kalder renæssance-lut, og var den moderne guitars forfader i femtenhundredetallet.
Luttens vigtigste musikalske funktion var at akkompagnere vokalmusik. Med fremkomsten af polyfoni under renæssancen blev lutten tilføjet flere strenge – gerne 13 stk. Renæssancelutten havde typisk en krop konstrueret af ni til tretten ribber, oftest fremstillet af ahorn, og en udskåret roset, med et indviklet geometrisk design – typisk en “knude” eller et stjernemønster som dækkede over klanghullet i dækpladen, som var fremstillet i gran. På dette tidspunkt begyndte lutspillere at bruge deres fingre i stedet for et plekter til at anslå strengene, hvilket gav mulighed for flere stemmer på det samme instrument. Denne innovative polyfoniske musik skabte skabelsen af stykker skrevet til grupper eller ensembler. Lutten fortsatte med at udvikle sig i slutningen af renæssancen og ind i barokken. Tidens musikalske strømninger krævede yderligere lavere toner fra lutten og medførte behovet for længere basstrenge, hvilket genererede en række eksperimentelle lutter.
Lutten her er helt konventionel, men har tidligere været udstyret med flere basstrenge. Ejeren har længe undersøgt muligheden for at få mere klang ud af instrumentet, samt at kunne spille med andre og hårdere typer stemninger af strengende. Det blev til at jeg måtte udvikle en ny bro med et stoleindlæg af ben, ikke ulig den type man benytter på moderne klassiske guitarer. Det gav mulighed for at få en større limflade på dækket, i forhold til den gamle, meget spinkle bro. Ydermere gør stoleindlægget, at justering stregehøjden kan ændres efter behov og samtidig sikre en optimal aftastning af strengenes vibrationer.
Den nye bro er håndskåret af et passende stykke indisk palisander og indlægget er lavet af rådyrgevir.
