Jazz Manouche, også kendt som Gypsy Jazz, opstod i slutningen af 1920’erne med nomadiske sigøjnere fra Belgien og Frankrig. Typiske grupper bestod af leadguitar, violin, rytmeguitarer og bas, der skabte en percussiv rytme kaldet La Pompe. Brugen af Selmers Maccaferri-guitarer tillod dem at spille uden behov for trommer i store og støjende dansehaller. Sologuitaren blev designet til at skabe høj lydstyrke og mellemtone for at skære igennem resten af bandet. Improviserede soloer på guitar, violin, klarinet og harmonika var normale i arrangementerne.

Selmer-Maccaferri var den første guitar med cut-away og stålforstærket hals. Skønt instrumentet blev tæt forbundet med guitarlegenden Django Reinhardt – og sigøjnerjazzen generelt – var den oprindeligt tiltænkt den klassiske guitarist.

I modsætning til finere stålstrengede eller klassiske guitarer med bagstykker og sider i massivt træ, havde langt de fleste af Manouche-modellerne fra Selmer-Maccaferri lamineret træ af indisk palisander – af lydmæssige grunde og ikke fordi dette var omkostningsbesparende. Brugen af laminat var designet til at forstærke dækkets vibrationer. En let buet dækplade og lamineret bagside og sidestykker får lyden til at reflektere udad så meget som muligt, så guitarens respons blev ret øjeblikkelig.