Sedláček__archtop-1

Sedláček - THE PRESIDENT

Der skulle et par dybe vejrtrækninger til før jeg greb til det lidt tungere værktøj på denne helt nybyggede halvakustiske Sedláček-guitar. Tjekkiske L. Sedláček bygger fornemme guitarer med flot håndværk og med en helt utrolig høj finish.
 
Guitarens nyklækkede ejer ville gerne have monteret en DeArmond Rhythm Chief 1100 pickup så der kan spilles med forstækning. Selvom pickuppen er af den type man kalder flydende og som ikke kræver indgreb i guitarens dæk, så skal der til opgaven alligevel bruges boremaskine, fræser og rival.
Efter grundige opmålinger og forsigtigt arbejde lykkedes det af få systemet indbygget så det ser integreret ud som “indfødt”.
 
To tynde potmeterhjul sidder i enden af slagpladen og udgør volume- og tone kontrol. I bunden af guitaren sidder nu en lille gørtlerværdig remknop, i messing, med indbygget mini-jackstik. En adaptorledning bruges til at konvertere signalet til almindelig jack-størrelse.
 
En fantastisk guitar som nu kan tilsluttes forstærkere og samtidig har bibeholdt både byggetradition og æstetik.

Andre projekter

Del gerne dette indlæg på Facebook