Kazuo Yairi
- Søren
- 21. februar 2022
- Uncategorized
- 0 Comments
Kazuo Yairi
At lytte med hænderne
Af Søren Navntoft
Den fornemme japanske håndværkstradition med træ har de japanske guitarbyggere naturligvis nydt godt af og landet har fostret mange dygtige instrumentmagere. Kazuo Yairi, døde 81 år gammel og var en mesterbygger - en luthier - af klassiske og akustiske guitarer. Hans fiksering på akustisk lyd og håndværk med omtanke drev ham til at lave smukke, klangfulde guitarer, som blev besunget af store musikalske talenter.
Med udgangspunkt i århundreders traditionelt håndværk mente Yairi, at de mest omhyggelige metoder til valg af træ, forberedelse og manuel udskæring – eller “lytte med hænderne”, som han udtrykte det – var centrale dele for at skabe den ideelle lyd. Musikere roste hans evner til at udvikle innovative funktioner, såsom “Direct Coupled Bridge” (eller DCB), som gav hans instrumenter deres høje responsivitet. Essensen var hals i mahogni og gribebræt i mørk ibenholt, som via svalehaleudskæring var føjet til det varme, dundrende hjerte – mindre poetisk kaldet kroppen – af hans guitarer. Med en lakfinish med åbne porer på bagstykket og siderne tillod han sine instrumenters træ at ånde og lyden at flyde.
Men for det meste var det hans utrættelige opmærksomhed på skønhed og på materialerne, der fik Yairis mokkafarvede palisanderinstrumenter med abalone-perlemorsindlæg til at skille sig ud. “En erfaren luthier udvælger de bedste materialer og behandler dem en efter en, uanset den nødvendige tid til hvert omhyggeligt trin,” sagde han. “At tænke på effektivitet vil hindre produktionen af ægte guitarer.” Ved udelukkende at fokusere på den akustiske guitar og dens lyd, håbede Yairi at opnå perfektion med hvert instrument. Af denne grund nægtede han at lave elektriske guitarer, selvom mange bad ham om det gennem tiden.
Med hjælp fra et lille team af guitarbyggere blev Yairi en førende ambassadør for sit håndværk. Han blev tildelt en æresmedalje: Det gule bånd af den japanske kejser i 2006. Produktionen af guitarer fandt sted på værkstedet i de Sylvanske bjerge nær Nagoya, den samme region, hvor han havde lært sit fag på knæet af sin far Gichi Yairi, som selv var luthier.
Kazuo Yairi blev født i april 1932, og hans tidlige interesse for akustisk kunst blev skærpet af hyppige besøg i familiens hjem i 1950’erne af Masao Sasaki, en af Japans førende klassiske koncertguitarister. Som 18-årig begyndte Kazuo i faderens værksted, der udelukkende var viet til at bygge klassiske guitarer. Han fik senere selskab af sine tre yngre brødre, som stadig arbejder sammen med 20 andre på det lille ydmyge Yairi-værksted i landsbyen Kani, hvor de i dag laver renæssancelutter, vihuelas, klassiske og stålstrengs-guitarer.
Da industrialiseringen skyllede over landet, blev Yairi mere fokuseret end nogensinde på at vende tilbage til de æstetiske principper, der gør japansk kunst og kunsthåndværk så eftertragtet. Ligesom hans forfædre havde arbejdet med stumper af elfenben for at skabe netsuke (en gammel tradition for at lave skulpturer miniatureformat), indså han, at japansk industri stadig kunne tilbyde verden noget, der legemliggjorde de samme kvaliteter af omhyggeligt håndværk og opmærksomhed på detaljer.
Et partnerskab med de amerikanske distributører og producenter St. Louis Music – et gigantisk leverandør netværk som dækker hele Nordamerika) i 1960’erne gav anledning til den første Alvarez Yairi akustiske guitar. Kazou Yairi overtog helt sin fars forretning i 1965 og udvidede støt produktionen.
Efter en periode i USA for at studere fremstilling af akustiske guitarer, dannede han Yairi Guitar Factory og begyndte at eksportere sine håndlavede akustiske og klassiske guitarer.
Kazuo Yairi blev en af de mest anerkendte luthiers i Japan. Hans lange karriere begyndte som barn, da han så sin far bygge unikke håndlavede instrumenter til lokale studerende og musikere. Ifølge brødrene følte han, at det var vigtigt at blive ved dét man ved, og dét, man nyder, og han nød meget at bygge akustiske guitarer. Hans værksted har også udklækket adskillige anerkendte luthiers gennem årene, hvoraf mange har arbejdet for ham i mere end 30 år.
Kazou Yairi døde i marts 2014 og han efterlod en enestående musikalsk arv.
Yairi navnet er blevet brugt af to grene af familien. Sadao Yairi guitarer under mærket S.Yairi. Hans søn Hiroshi Yairi lavede akustiske guitarer under Sadaos opsyn (normalt signeret og/eller stemplet af S.Yairi). Sadao var onkel til Kazuo Yairi,
I dag er alle S.Yairi guitarer lavet i Kina mens K.Yairi stadig laves i Japan.
Alle Kazou Yairis guitarer er mærket K.YAIRI og dén forskel bør man være opmærksom på. Det er her hans vidunderlige håndværk og lange erfaring på næsten 75 års guitarbyggeri findes.
I Københavns Guitarværksteds private samling findes en lille K.Yairi parlor fra 2007. En parlorguitar er en kompakt guitar med smal talje, generelt mindre end hvad vi kender som Martins 0-størrelse. Navnet kommer fra de rum, hvor guitaren typisk blev spillet i slutningen af 1800-tallet.
Min K.Yairi en velbygget, vellydende og smukt sammensat af fine træsorter. Den er så vellykket, at jeg i denne tid er ved at lave præcise opmålinger af den og vil bygge tre styks nøjagtige og respektfulde replika’er af den senere på året.
Fotos: K.Yairi & Søren Navntoft
Kontakt os på email: info@guitarworkshop.dk