Et uhørt sjældent instrument kom på værkstedet – en Charango fra Bolivia. Den er så gammel, at den er bygget som man gjorde oprindeligt: Med ryg lavet af et bæltedyrs skjold. Temmelig fascinerende, men også en anelse makabert. I dag bygger man da også instrumenttypen helt i træ.
Charango’en er et meget lille strenginstrument, der stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. Instrumentet har en rund krop lavet af træ og en kort hals med ti strenge, der som sagt, traditionelt blev lavet af dyret armadilloens (bæltedyret) rygskjold. Charangoen har en karakteristisk lyd og bruges ofte i traditionel andinsk musik.
De 10 strenge i 5 kor er betydningsfulde og stemmes i en A-mol klang. Selvom de enkelte kor producerer den samme tone, vibrerer de to strenge aldrig præcist ved den samme frekvens: der er altid en faseforskel på et par hundrededele af en tone. Denne forskel skaber en let disharmoni, ikke nok til at blive opfattet som falsk, men nok til at tilføje mere dynamik og fylde til tonen, der spilles