På den lille parlor måtte hele stolen afmonteres og renoveres selvstædigt, da den var ved at slippe sit tag i dækket. En tidligere reparation med “akutte” messingskruer har været forsøgt for mange år siden, men var ikke en permanent løsning og måtte også give op. Nu er broens forankring med lim forstærket med små dyvler hvor skruerne tidligere sad.
Ud over gennemgribende reparationer af hals og stol, havde dækket et par kritiske revner, ligesom dæk og sider havde løse limninger tæt på halsens monteringssted ved kroppen.
Ejeren af guitaren ønskede sig et par båndmarkeringer i halsen på 5. & 7. bånd ligesom et passiv pickup-system skulle monteres. Båndmarkeringerne var enkle nok at lave, mens pickup-monteringen skabte næsten groteske vanvidssituationer, da pladsen i den lille guitar er meget meget trang for en guitarbyggers hænder.
Resultat blev heldigvis vellykket, den utrolig karismatiske guitar lyder nu godt med meget fine mellemtoner og ikke mindst er den rar at spille på med dens slanke hals og lave strengehøjde.
Parlor Guitar - tidlig 1900'erne
Denne lille vidunderlige parlorguitar blev en større udfordring i værkstedet. En parlorguitar er en kompakt guitar med smal talje, generelt mindre end hvad vi kender som Martins 0-størrelse. Navnet kommer fra de rum, hvor guitaren typisk blev spillet i slutningen af 1800-tallet.
Den er fremstillet engang i de første årtier i 1900 og er på de fleste områder ret identisk med en moderne stålstrenget guitar. Alligevel har tilgangen til den omfattende restaurering indimellem krævet opslag i historiebøgerne. Eksempelvis var det nødvendigt at hæve strengehøjden betydelig, men problemet var, at det ikke var muligt at benytte et traditionelt stolindlæg i ben, da stolen absolut ikke kunne bære denne løsning uden at ville revne på et tidspunkt, grundet sin spinkle konstruktion.
Løsningen blev at udskifte det originale indlæg, som bestod af et stykke messingbånd – som benyttet på halsen – med et rørformet stykke messing. Løsningen er inspireret af den gamle danske guitarbygger Rikard Jensen, som benyttede rørformede benstykker som stoleindlæg på flere af sin guitarmodeller.
