Denne brasilianske Di Giorgi Amazonia fra 1974 er en del af værkstedets private samling og er bygget med et dæk af Oregon Pine og med sider og bund i træsorten Pau-marfim, som ofte kan være næsten citronfarvet. Halsen er i cedertræ med gribebræt i ualmindelig lys palisander. Lyder er ikke kraftig, men varm og “cremet” og man forstår Bossanova-guitaristernes tiltrækning til Di Giorgio. Guitaren er belagt med et tyndt lag nitrocelleloselak som med årene har fået den autentiske og smukke overflade med de små karakteristiske krakeleringer.
Guitaren er netop blevet nænsomt restaureret. Den har fået nye stemmeskruer og et par spander er limet til igen. En ny saddel i rådyrgevir er tilvirket, da den gamle i plastik ikke ydede guitaren retfærdighed.
“Di Giorgio” klassiske guitarer kan bryste sig af en tradition, der er næsten hundrede år gammel. De repræsenterer ikke kun det kunstneriske udtryk og finere håndværk indenfor guitarbyggeri, men også essensen af den brasilianske musik, bossanova i særdeleshed. Mange af de mest berømte brasilianske kunstnere som Tom Jobim, Joao Gilberto, Roberto Carlos, Marcos Valle, Dorival Caymmi og mange andre, hjalp med at skrive Di Giorgios lange historie.
Fabrikken “Violões Finos Romeu Di Giorgio” blev etableret i 1908 af Romeu Di Giorgio, født i Rom – Italien, i 1889. Han blev elev hos en instrumentmager, der byggede violiner, og her fik han hurtigt opsnappet hemmelighederne og teknikkerne bag.
Trin for trin forvandlede fabrikken “Di Giorgio” – der oprindeligt var ganske lille – til en effektiv virksomhed, specialiseret i akustiske instrumenter (guitarer, violiner, bratscher..) ofte brugt af europæiske immigranter, der ankom til Brasilien i de første årtier af det 20. århundrede.
I løbet af 40’erne, under navnet “Indústria e Comércio de Instrumentos de Cordas Di Giorgio Ltda”, flytter fabrikken til São Paulo og i denne periode udvikler den især produktionen af klassiske guitarer. Instrumenterne bliver meget hurtigt populære og begynder at danne grundlaget i den brasilianske musikkultur. I løbet af 1960’erne, da Bossanova’en bliver født og under ledelse af grundlæggerens søn, mr. Reinaldo Di Giorgio, hengiver “Di Giorgio”-mærket sig som den vigtigste leverandør af guitarer (violões) af høj klasse til musikere og komponister, der vokser ud denne musikalske genre.
I Brasilien siges det, at eje en “Di Giorgio”-guitar ikke kun betyder at have en af landets bedste”violões”, det betyder også, at man har chancen for at spille på et instrument, der har skabt Bossanova’ens historie, med andre ord; sjælen i den moderne brasilianske musiktradition.