Hofner_12str_1966-1
 
Hullerne i kroppen stammer fra den originale pickup og elektronik, som forlængst er forsvundet. Vi besluttede af lade hullerne være for senere at afgøre, om de skal udfyldes eller om vi skal finde noget elektronik som passer.
 

Höfner 12-string Electric-Acoustic - 1966

Da den store 12-strengede Höfner-guitar fra 1966 skulle afhentes af kunden ventede der et ærgerlig overraskelse. Han havde bragt den til værkstedet i adskilt tilstand. Halsen var gået fra kroppen og slagplade og stemmeskruer hang i laser. Så den skulle igennem et stort restaureringarbejde, hvor guitaren udover at skulle samles igen også måtte have nye sadler fremstillet, samt gribebræt og bånd trængte til slibning og polering.
 
Guitaren er et arvestykke så for kunden har instrumentet stor affektionsværdi.
Kort før han skulle afhente ville jeg stemme guitaren op, men kunne nu konstatere, at broen var begyndt at slippe dækket grundet strengenes store træk. På et af billederne kan man se, at jeg kan få et vistikort ind under broen.
 
Så nu den må helt afmonteres og limes på igen. Egentlig er det måske ikke overaskende, at også den gamle lim under broen ikke kunne holde mere, nu når halsen også havde sluppet sit tag.
 

Andre projekter

Del gerne dette indlæg på Facebook