Guitarbånd: Hvilke skal jeg vælge vælge?

Bånd påvirker næsten alt ved instrumentets følelse: hvor let det er at lave bends, hvor kontrolleret vibrato føles, hvor hurtigt halsen opleves, hvor lav strengehøjden kan blive, og hvor meget kontakt man har med selve gribebrættet. Selv små forskelle i højde og bredde kan ændre oplevelsen overraskende meget.

Det gælder ikke kun elguitarer. På både western-guitarer og klassiske guitarer spiller båndene en enorm rolle for komfort, intonation og den måde, instrumentet reagerer på dynamisk spil. Mange akustiske guitarister tænker sjældent over båndstørrelser, men forskellen mellem små vintage-bånd og moderne medium jumbo-bånd kan være lige så mærkbar på en akustisk guitar som på en Stratocaster eller Les Paul.

Det er derfor heller ikke tilfældigt, at to guitarer med næsten identiske specifikationer kan føles vidt forskellige at spille på. Halsprofil, radius og mensur betyder selvfølgelig meget, men båndene er ofte den oversete faktor, der afgør, om en guitar føles “rigtig” i hænderne.

Når man vælger bånd, handler det derfor ikke om at finde de “bedste” bånd generelt. Det handler om at finde de bånd, der passer bedst til ens teknik, spillestil og præferencer.

Små vintage-bånd med tæt kontakt og klassisk følelse

De klassiske små vintage-bånd forbindes især med Fender- og Gibson-guitarer fra 1950’erne og 60’erne. De er lave og relativt smalle, og på mange gamle Fender-halse ligger de næsten begravet i lakken.

For spillere der elsker vintage-guitarer, er det netop en stor del af charmen. Man mærker gribebrættet langt mere direkte under fingrene, og guitaren får en kompakt og kontrolleret spillefornemmelse. Akkorder føles faste og præcise, og det er let at holde en meget lav strengehøjde uden problemer.

Det er især rytmeguitarister og spillere med et lettere anslag, der ofte forelsker sig i denne type bånd. Mange beskriver følelsen som mere “forbundet” med instrumentet.

På western-guitarer kan små bånd også give en meget kontrolleret og traditionel spilleoplevelse, især til fingerspil og akkordbaseret akkompagnement. Mange ældre Martin-guitarer og vintage-inspirerede stålstrengede modeller bruger stadig relativt små bånd, netop fordi de understøtter en mere klassisk akustisk følelse.

Til gengæld er der også klare ulemper. Ved bends og kraftig vibrato rammer fingrene hurtigt gribebrættet, hvilket giver mere modstand. Moderne lead-guitarister, der bruger store bends og aggressiv vibrato, oplever derfor ofte små vintage-bånd som begrænsende eller direkte anstrengende.

Typiske eksempler på vintage-bånd er Dunlop 6330, Jescar 37053 og lignende modeller, som stadig bruges på mange vintage-inspirerede instrumenter og reissues.

Medium jumbo er den moderne standard

Hvis man ser på moderne guitarer fra Fender, PRS, Suhr, Ibanez og mange andre producenter, er det tydeligt, at medium jumbo-bånd er blevet branchens standard.

Det skyldes især, at de rammer en balance, som fungerer for utrolig mange guitarister. De er høje nok til, at bends og vibrato føles lette og flydende, men ikke så store, at guitaren bliver svær at kontrollere. Samtidig giver de en god kontakt med strengene uden helt at fjerne følelsen af gribebrættet.

For mange guitarister er medium jumbo-bånd det punkt, hvor guitaren føles mest alsidig. Man kan spille akkorder komfortabelt, men stadig lave store bends uden modstand. Det er sandsynligvis også derfor, at så mange guitarister føler sig hjemme på dem næsten med det samme.

På moderne western-guitarer er medium-størrelser blevet meget almindelige. Producenter som Martin og Taylor bruger ofte medium eller medium-små bånd, fordi de fungerer godt både til fingerspil og hårdere anslag med plekter. På en stålstrenget guitar kan for små bånd hurtigt føles hårde mod fingrene, især ved længere spillesessioner, mens meget store jumbo-bånd kan gøre den akustiske guitar lidt mindre præcis ved akkordspil.

Dunlop 6150 er et klassisk eksempel på denne kategori, og mange Jescar-modeller i 47000-serien ligger i samme område.

Høje bånd – hurtighed og moderne spilbarhed

Når man bevæger sig op i højere bånd, ændrer guitarens følelse sig ret markant. Her kommer strengene længere væk fra selve gribebrættet, hvilket betyder, at fingrene i højere grad arbejder direkte mod båndene i stedet for træet. Det giver en hurtigere og mere “svævende” følelse under fingrene. Bends bliver lettere, vibrato kræver mindre kraft, og hurtige legato-passager føles mere ubesværede.

Det er netop derfor, at mange moderne rock-, fusion- og shred-guitarister foretrækker højere bånd. De reducerer friktionen mod gribebrættet og gør det lettere at bevæge sig hurtigt rundt på halsen.

Men der følger også udfordringer med. Jo højere båndene er, desto lettere bliver det at trykke strengene for hårdt ned. Det kan få tonerne til at stemme for højt og påvirke intonationen. Guitarister med et tungt greb kan derfor opleve, at høje bånd kræver en tilvænningsperiode.

Et af de mest populære moderne bånd er Dunlop 6105, som især er blevet kendt gennem Fender Custom Shop og moderne boutique-guitarer. Det er relativt højt, men ikke ekstremt bredt, hvilket giver en meget præcis og hurtig spillefornemmelse.

Jumbo-bånd

Jumbo-bånd er de største båndtyper, man normalt finder på guitarer. De er både høje og brede og giver maksimal afstand mellem streng og gribebræt. For mange moderne guitarister føles de ekstremt hurtige. Man kan lave store bends med minimal modstand, og fordi der er så meget materiale i båndene, holder de ofte længere mellem hver båndslibning eller ombånding.

Mange guitarer der benyttes til de hårdeste rockgenrer bruger denne type bånd, netop fordi de understøtter teknisk og aggressivt spil meget godt.

På akustiske guitarer er jumbo-bånd mindre almindelige. Mange oplever, at meget store bånd på en western-guitar kan gøre akkordspil mindre præcist og få instrumentet til at føles mere “elektrisk” end akustisk. Der findes dog bestemt guitarister, især moderne solo-akustiske, der foretrækker store bånd netop på grund af den lettere spillefornemmelse.

Andre guitarister oplever jumbo-bånd som for store og upræcise. Hvis man spiller med hårdt greb eller foretrækker tæt kontakt med gribebrættet, kan de føles næsten “svampede” under fingrene.

Klassiske guitarer og bånd

På klassiske guitarer er situationen lidt anderledes end på både elguitarer og western-guitarer. Nylonstrenge kræver langt mindre kraft end stålstrenge, og derfor er behovet for store bånd ikke det samme.

De fleste klassiske guitarer bruger relativt lave og smalle bånd, fordi fokus traditionelt ligger på præcision, intonation og komfort ved komplekse akkorder og fingerspil. Store jumbo-bånd ville for mange klassiske guitarister føles unaturlige og gøre det sværere at kontrollere dynamik og tone. Samtidig bruges bends og aggressiv vibrato sjældnere på klassisk guitar, hvilket betyder, at fordelene ved høje bånd ikke er lige så relevante som på elguitar.

Mange moderne crossover- og nylonstrengede sceneguitarer bevæger sig dog gradvist mod lidt større bånd, især fordi flere guitarister kommer fra elguitarverdenen og ønsker en mere moderne spillefornemmelse.

Materialer

Når guitarister taler om bånd, fokuserer de ofte på størrelse, men materialet har også stor betydning.

Nikkel-sølv har været standarden i årtier og bruges stadig på størstedelen af alle guitarer. Materialet giver en relativt varm og naturlig tone og har en velkendt spillefornemmelse, som mange forbinder med klassiske guitarer.

Rustfrit stål er derimod blevet mere populært i takt med, at mange spillere ønsker længere holdbarhed. Rustfrit stål-bånd kan holde i ekstremt mange år uden nævneværdigt slid, og de føles meget glatte under fingrene.

Til gengæld oplever mange, at rustfrit stål giver en lidt lysere og hårdere top i tonen. Materialet er også så hårdt, at det slider voldsomt på værktøj, hvilket er grunden til, at nogle guitarteknikere helst undgår at arbejde med det.

EVO Gold er en nyere mellemvej mellem nikkel-sølv og rustfrit stål. Det er hårdere end traditionelt nikkel-sølv, men ikke så ekstremt som rustfrit stål. Mange guitarister oplever det som et meget behageligt kompromis mellem tone, holdbarhed og spillefornemmelse.

Teknikken bag bånd

Selvom der findes utallige størrelser og materialer, er det i praksis især to ting, der afgør, hvordan bånd føles: højden og bredden.

Båndbredde påvirker især, hvor meget kontaktflade strengen har mod båndet, mens højden påvirker, hvor tæt fingrene kommer på gribebrættet.

En af de største misforståelser omkring bånd handler om strengehøjde. Mange tror, at høje bånd automatisk giver højere strengehøjde, men det er faktisk ikke korrekt. Strengehøjde måles fra toppen af båndet til undersiden af strengen — ikke fra gribebrættet.

Derfor kan en guitar med høje bånd sagtens have præcis samme reelle strengehøjde som en guitar med lave bånd, hvis begge er korrekt justeret.

Finishen på gribebrættet spiller også en rolle. På lakerede ahorn-halse “forsvinder” en del af båndhøjden visuelt og fysisk ned i lakken. Derfor kan præcis samme båndtråd føles lavere på et lakeret gribebræt end på et ulakeret palisander- eller ibenholtgribebræt.