Når det kommer til guitarer, er Hoyer en af Tysklands bedst bevarede hemmeligheder. Virksomheden startede i 1874 har siden bygget gode instrumenter. De guitarer, de producerede i 1950’erne gennem 1960’erne er efter min mening de bedste og mest interessante.

Træet er smukt, træbearbejdningen er klassisk med “German Carve” som er kendetegnet ved, at kanterne på guitarens top er lavere end den faktiske tops overflade. Der er en yndefuld fordybning som kommer fra kanterne i et par centimeter bredde, hvilket giver en meget smuk æstetik. Disse guitarer er både kunstværker og håndværk.

Franz Hoyer i 1874 begyndte i sin families forretning med at fremstille strengeinstrumenter. Hans søn, Joseph, åbnede sin egen butik på dette tidspunkt for at koncentrere sig om at opbygge klassiske og guitarer til traditionel folkemusik. I 1945 måtte Hoyer forlade Schönbach, som var hele familiens hjemby i flere generationer. Efter Anden Verdenskrig blev byen en del af Tjekkiet og familien bosatte sig nær byen Erlangen i Bayern. Erlangen var hjemsted for mange håndværkere, herunder Fred Wilfer, der grundlagde Framus-guitarer. Kort efter flytningen overtog Hoyers søn Arnold virksomheden.

I 1948 skabte Hoyer-guitarer sig et navn som den fremtrædende jazzguitar i Tyskland. I 1950’erne var de fleste Hoyer-guitarer halv-akustiske og udstyret med pickupper. Da årtiet var ved at slutte var virksomheden begyndt at producere elektriske guitarer i massivt træ.

Arnold Hoyer døde i 1967, og hans søn Walter overtog virksomheden. Walter koncentrerede sig hovedsageligt om elektriske guitarer og klassiske instrumenter. Blandt samlere er Hoyer anerkendt for kvalitet, design og smukt træ.

Denne Hoyer Meister Klasse fra 1950’erne havde fået en slem revne på grund af – hvad der kunne tyde på – tør luft i længere tid. Reparationen måtte tage hensyn til guitarens meget smukke og krakelerede lak som skulle bevares.